
Sådan booker gæsten via jeres portal
Kender I det? En gæst vil booke klokken ni om aftenen, men receptionen har lukket, så der er hverken nogen til at tage telefonen eller svare på en mail. Uden en booking portal mister I den reservation – gæsten booker bare et andet sted i stedet.
En booking portal er stedet, hvor gæsten selv kan se ledige pladser, vælge dato og booke direkte, uden at vente på et svar fra jer. Det giver jer samtidig fuld kontrol over kalender og kapacitet.
Hvad er en booking portal?
En booking portal er den del af jeres bookingsystem, gæsten selv ser og bruger – typisk via jeres hjemmeside. I stedet for at gæsten skal ringe eller sende en mail for at høre, om der er plads, kan de selv se ledige pladser, vælge det, der passer dem, og booke direkte.
Uden en portal ender mange bookinger som telefonopkald i højsæsonen, hvor receptionen i forvejen har travlt.
Fordele for gæsten
Gæsten kan booke, når det passer dem – klokken ni om aftenen eller søndag morgen. De ser med det samme, hvad der er ledigt, i stedet for at vente på et svar. Og de slipper for at skulle ringe for at få basale spørgsmål besvaret, fordi informationen allerede står der.
Som Tove og Morten fra Tornby Strand Camping beskriver det: “Det er nemt at bruge og nemt at overskue – både i kalenderen og når man skal fordele pladserne, særligt med hytter og den slags.”
Fordele for campingpladsen
Færre opkald til receptionen betyder mere tid til de gæster, der rent faktisk står foran jer. Kalenderen opdateres automatisk, så I undgår at booke den samme plads to gange. Og fejl, der opstår ved manuel indtastning, forsvinder, fordi gæsten selv indtaster sine oplysninger.
En booking portal er sjældent en løsning for sig selv – den fungerer bedst som en del af et samlet booking- og administrationssystem, hvor kalender, priser og bookinger hænger sammen automatisk.
Det skal en god booking portal kunne
Ikke alle portaler er ens. Skal den løfte opgaven, bør den som minimum kunne:
- Vise ledige pladser i realtid, så gæsten aldrig booker noget, der allerede er væk
- Fungere lige så godt på mobil som på computer
- Integrere betaling, så gæsten kan booke og betale i samme flow
- Filtrere pladser efter gæstens køretøj, så en autocamper aldrig kan booke en plads, den fysisk ikke kan stå på
- Vise et visuelt pladskort, så gæsten kan se, hvor de reelt booker sig ind
Det sidste punkt gør en reel forskel. Med en digital pladsoversigt kan gæsten selv vælge den plads, der passer – tæt på legepladsen, med udsigt, eller lige ved siden af faciliteterne.

Betaling hænger sammen med selve bookingen
En portal, der kun tager imod bookinger uden betaling, løser kun halvdelen af opgaven. Gæsten vil helst booke og betale i samme øjeblik, uden at skulle vente på en faktura bagefter. Når betaling og økonomi er integreret direkte i portalen, bliver hele processen gennemsigtig – både for gæsten og for jer.
Da en 12 meter autocamper nær bookede en teltplads
Hos Tornby Strand Camping opstod der kaos, hver gang en autocamper bookede en plads, der kun var beregnet til et lille telt. Før Tove og Morten fik GoCamping, brugte de oceaner af tid på manuelt at flytte rundt på reservationer i højsæsonen.
I dag filtrerer portalen automatisk de pladser fra, gæstens køretøj ikke passer til. Tove og Morten forklarer: “Vi har markeret mange af vores pladser efter, om de er egnet til autocampere. Det skriver vi ind i systemets sortering, så der kun vises de pladser, der passer til det køretøj, gæsten kommer med.”
Det er den type problem, en god booking portal løser – ikke fordi portalen alene gør arbejdet, men fordi den fjerner de flaskehalse, der ellers opstår, når booking foregår manuelt. Læs hele Tornby-casen her.
Sådan vælger I den rigtige løsning
Ikke alle løsninger er bygget til camping. Nogle generiske bookingsystemer kan tilpasses, men mangler ofte det, der gør camping anderledes: pladstyper, sæsonpriser, strømtilslutning og adgangskontrol. En portal, der er bygget specifikt til branchen, kræver færre kompromiser end en generisk løsning, I selv skal tilpasse.
Det er også værd at overveje, om portalen kan vokse med jer – fra en lille familiecamping til en større feriepark – uden at I skal skifte system undervejs. Det er i øvrigt en udvikling, der går igen i hele branchen, ikke kun inden for camping: turister forventer i stigende grad, at rejsen kan planlægges og bookes digitalt, fra første søgning til selve opholdet, hvilket også er VisitDenmarks pointe om turistens digitale rejse.
Klar til at give jeres gæster en bedre bookingoplevelse?
Book en gratis demo, og se hvordan en booking portal fra GoCamping kan gøre det nemmere for gæster at booke – og nemmere for jer at holde overblikket.
FAQ
Typiske spørgsmål om bookingsystemet til camping
Har du flere spørgsmål? Se vores fulde FAQ →
Læs også





